Jeg har to yndlings videnskabsmænd, for hvem det har været naturligt at se deres forskning i et filosofisk perspektiv. Det var Jens Martin Knudsen og det er Holger Bech Nielsen.
Det var Jens Martin Knudsen, som ofte engageret udtalte, at menneskets eksistens er et naturligt resultat af stjerneprocessernes udvikling, og som blev kendt for at understrege, at naturvidenskaben kunne besvare spørgsmål om HVORDAN, men ikke spørgsmålet om HVORFOR. Og det er Holger Bech Nielsen, som har viet sit forskerliv til at finde teorien om alt, og som vil genopfinde GUD – dog en “GUD” i gåseøjne.
Det er to naturvidenskabsmænd, som hver med deres særegne engagement og begejstring har kunnet formidle deres forskning til os uindviede om det univers, vi er en del af – fastholde os i fortællingerne om livets udvikling og universets største og mindste dele. Osse selvom vi ofte ikke forstod et ord af, hvad de sagde.
Så selvfølgelig skulle jeg da osse anskaffe Jonas Kuld Rathjes bog om Holger Bech Nielsens “Teorien om alt”, og det lige på udgivelsesdagen.
Jeg havde store forventninger og endnu en gang har jeg måtte sande, at med store forventninger følger ofte store skuffelser.
For jeg er skuffet.
Jonas Kuld Rathje siger, at han har brugt fire år på at skrive denne bog. Mit spørgsmål til ham er: Hvad pokker har du brugt al den tid til? Og til hvem har du skrevet bogen?
Til den uindviede ud i naturvidenskabens verden? Jeg vil garantere, at denne målgruppe ikke vil fatte en skid af Holgers forsknings, skulle det lykkes dem at komme igennem til sidste side.
Til sådan nogen som jeg, der har en naturvidenskabelig akademisk uddannelse? Jeg vil garantere for, at ej heller “min gruppe”, vil føle glæde ved at få præsenteret Holgers vidunderlige verden på denne useriøse form. Jeg – og flere af min slags – får pirret vores nysgerrighed om universets bestanddele og de teoretiske overvejelser om deres interagerende, men vi efterlades tilbage med et utilfredsstillet behov for at få uddybende forklaringer.
Hvad havde jeg forventet? Jow, jeg havde IKKE forventet, at det var muligt at formidle Holgers tanker, så jeg kunne forså dem, men jeg havde forventet en formidling på Tor Nørretranders niveau.
Jeg skal blankt erkende, at Holger Bech Nielsen vil være en udfordring af de helt store at skulle formidle, og det er i hvert fald ikke lykkes for Jonas Kuld Rathje.
Jonas Kuld Rathje har ganske enkelt sat sig mellem to stole.
På den ene stol har han forsøgt at afspejle komikersiden af Holger. For der er næppe nogen tvivl om, at Holger er en naturvidenskabens stand-up komiker, og det er i den rolle, at Holger er blevet et folkekært eje.
Men en erfaren journalist og forfatter burde have kunnet forudse, at det er en umulig opgave at projicere en stand-up komiker ned på papir med ordet som udtryksform.
På den anden stol har Jonas Kuld Rathjes manglende indsigt i naturvidenskabens verden resulteret i, at han alene har interviewet Holger og formidlet ham med citater, og han har ikke evnet at sætte Holgers budskaber ind i en videnskabelig kontekst.
Og han har slet ikke fattet, at når Holger optræder udenfor universitets faglige verden performer han i rollen som stand-up komiker, og det betyder, at Hoger snakker sort på sin egen måde med halve sætninger og med tankerne flyvsk på afveje, og det holder vi meget af, når vi vel at mærke OPLEVER HAM LIVE.
Men uden Holger live, er der sgu intet morsom ved Holger, og slet ikke ved Holgers fagdomæne. Og det burde forfatteren have forstået.
Jeg er skuffet, og kan ikke anbefale at købe bogen. Holger optræder på mange vidunderlige videoer på nettet. Find ham dér og nyd ham live.