Jeg fik 12 i mit bachelorprojekt. Din feedback var rigtig god…

“Kære Leif,

Jeg fik 12 i mit bachelorprojekt. Din feedback var rigtig god selv om mit fagdomæne har været sundhedsvidenskabeligt. Du har givet gode ideer til struktur og sammenhængende rød tråd i opgaven. Du har fundet min problemformulering for upræcis, og det syntes jeg også selv efter jeg havde læst dine bemærkninger og dine argumenter for hvorfor.

Sidst, men ikke mindst, så er du ærlig. Du roser der hvor der skal roses, og giver konstruktiv kritik der hvor der er behov. Og du kommer med forslag til forbedringer. Prisen er måske lidt høj (for mig som studerende), men hvis kvaliteten også følger med, så er det det hele værd, og det har det været.

Du skal have tak for de materialer du fremsendte omkring det at skrive bachelorprojekt/speciale.

Med venlig hilsen

Mohammad”