I forbindelse med mit speciale – en periode, hvor tempo, krav og forventninger pressede min læringsproces ud af balance – begyndte min forståelse, håndtering og mening at glide fra hinanden. Jeg stod i et ensomt læringsrum, hvor frustration og tvivl fyldte mere end nysgerrighed, og hvor det, jeg plejede at kunne, pludselig føltes uoverskueligt.
Her blev mødet med Leif afgørende.
Han trådte ind med en tilgang, der hverken var styrende eller overtagende, men som skabte et trygt rum og en frihed til at tænke højt, fejle, finde vej og samle trådene. Med sin erfaring og ro formåede han at oversætte det komplekse til noget, jeg kunne begribe, og samtidig mobilisere mine egne evner, når jeg selv havde svært ved at få øje på dem.
Leif tilbød ikke færdige svar. Han stillede spørgsmål, der åbnede for ny refleksion og forståelse, og gjorde det muligt for mig at se sammenhængen mellem det, jeg forstod, og det, jeg endnu ikke havde lært. I dialogen med ham vendte meningen tilbage, og det, der før virkede tungt, blev gradvist håndterbart – en bærdygtig tilgang til læring og udvikling.
Samarbejdet med Leif udviklede sig til en formativ proces, hvor hans spørgsmål, spejlinger og små justeringer løftede min forståelse skridt for skridt. Han skabte ikke resultaterne for mig, men de stilladserende betingelser, der gjorde det muligt for mig at skabe dem selv. For dét, Leif, er jeg dig dybt taknemmelig. Min varmeste anbefaling herfra.
Mange hilsner,
Morten, Kandidat i Læring og Forandringsprocesser