Skriveprocessen

Resultatet af vores fælles anstrengelser – Produktet?

Du befinder dig muligvis i den situation, at du skal aflevere en opgave. Du er frustreret over at deadline for aflevering nærmer sig lige lovlig hurtigt. Du har svært ved at komme i gang, eller du er gået i stå? Det er måske problemformuleringen, det kniber med at få defineret – eller det er måske analysen, der driller, eller noget helt tredie?

Når du er havnet her på opgavecoachen.dk, søger du sikkert inspiration og sparring til at komme tilbage på banen igen?

Sandsynligvis befinder du dig i en af de faser, som normalt kendetegner udførelsen af et større eksamensprojekt.

Prejektfasen

Prejektfasen er kendetegnet ved at være målsøgende i modsætning til projektfasen, der er målstyret. Det er her, du tænker i idéer til dit projekt, overvejer dine interesser, dine kompetencer og ressourcer, din fremtid?

Du befinder dig typiske i en noget kaotisk tilstand, hvor mulighederne er mange, og hvor det er svært at holde fokus – måske fordi, du slet ikke er så langt i processen, at du har fundet et tema at holde fokus på?

Situationen opleves kompleks og uoverskuelig.

Mange studerende bliver ganske frustrerede i denne fase, mens andre stortrives med usikkerheden, fordi de ser mulighederne i problemerne frem for problemerne i mulighederne.

Projektfasen

Resultatet af prejektfasen skal realiseres i et projekt, og vil typisk forløbe gennem disse aktiviteter:

  • Udarbejdelse af en projektplan
  • Idéer og temaer skal indsnævres til et projektemne
  • Du overvejer om dit projekt skal være et case- eller litteraturstudie eller et teoretisk projekt eller måske en kombination?
  • Du formulerer en første udgave af projekttitel og et første udkast til en problemformulering (research question) ser dagens lys
  • Hvis dit projekt er i regi af et universitet, skal det opfylde en række akademiske krav mht metode, teori og videnskabsteoretisk tilgang. Dit videnskabsteoretiske valg kan diskuteres i lyset af problemfeltets domæne og dine personlige præferencer, hvor yderpunkterne på skalaen er et positivistisk- eller et konstruktivistisk paradigme.
  • Litteratur, teori og metode vælges og empiri planlægges og frembringes
  • Litteraturen studeres og empirien analyseres
  • Løsning/syntese udarbejdes
  • Konklusion uddrages
  • Perspektivering overvejes

Disse aktiviteter er ikke sekventielle, men tilgås typisk iterativt og inkrementelt.

Resultatet af dit projektarbejde er projektrapporten

Den skriftlige fremstilling af dit arbejde er det produkt, der skal bedømmes af eksaminator og censor – en bedømmelse der har en ganske stor indflydelse på dit videre professionelle liv.

Hvordan griber du skrivearbejdet an? Min erfaring viser, at hver studerende har “sin egen bedste” metode, men dog synes det at være et gennemgående træk, at skrivefasen er den kreative fase for mange. Jeg har det selv sådan.

Jeg har det sådan, både da jeg i tidernes morgen selv skrev eksamensprojekter, men osse når jeg har udarbejdet konsulentrapporter, at jeg faktisk ikke har konklusionen klar, når jeg begynder på indledningen. Det er, når jeg begynder at skrive, at jeg får overblikket, det er her empiri, teori og analysen brydes i argumenter, og den sproglige formulering virker som en katalysator for erkendelsen, som til sidst manifesterer sig i en løsning og en konklusion.

Jeg har oplevet, at mange har det som jeg, men jeg har osse set flere, der er helt afklarede, når de sætter sig ved tasterne. Men for de fleste gælder det, at der skrives undervejs i processen – ikke i helheder nødvendigvis, men i problemområder til huskeren til senere behandling.

Men skrivefasen er utrolig vigtig

Ikke bare fordi det for mange er den kreative fase, hvor et længere og ofte frustreret forløb, skal dokumenteres, men det er osse i denne fase, hvor frugten af det store arbejde skal emballeres – en emballage der gerne må virke attraktiv på læserne. Som censor er der ikke noget så rart, som at modtage en eksamensrapport, der kan lystlæses, at man kan se, at den studerende har lagt sin sjæl og engagement i produktet og at jeg som censor, er klogere efter læsningen.

Og omvendt er det noget af det sørgeligste, jeg som censor kan opleve, når jeg får en rapport i hånden, der vidner om udførelsen af en stor arbejdsindsats, men hvor rapporten fremtræder sjusket med dårlig sprog og stavefejl, og uden logisk struktur, og hvor empiri, teori og analyse, mv kommer i en jævn sammenrodet flod af sætninger uden en oplysende rød tråd.

Skrive-akademisk-knap

Så derfor…

Du er ikke færdig med dit projekt, før det foreligger i en smukt udformet skriftlig rapport.

Ovenfor har jeg anvist dig en lille syretest til din projektrapport – blev den opløst eller kan den overleve til prøvelse hos eksaminator og censor?

Er du ude af kurs og har brug for et pejlemærke, er jeg måske den lods, der kan navigere dig sikkert i havn.

Send mig et Mayday med din position, så ser vi på mulighederne for en fornuftig metode til bjærgningen?

(Visited 1,853 times, 893 visits today)