Således slutter den etiske debattør Klavs Birkholm sit seneste indlæg "Om ydmyghed og skråsikkerhed" på sin blog KlavsBirkholm.dk. Et trist og noget pessimistisk scenario som nok er værd at forholde sig til.
Eksaminanden, som Klavs Birkholm omtaler, var en af hans studerende, som skulle trække et eksamensspørgsmål fra pensum. Hun så på sedlen og udbrød: “Naaj, det ved jeg altzå ikke noget om. Kan jeg ikke få et andet spørgsmål?”
Er dette mon et repræsentativt billede af vores aktuelle generation af universitetsstuderende?
Som censor gennem mere end 30 år glæder jeg mig over, at eksamenssituationen, som Klavs Birkholm her omtaler, heldigvis ikke tegner et generelt billede, som jeg oplever det.
Men bekymret er jeg, for jeg har haft lignende oplevelser. Faktisk er det ikke mere end et par måneder siden, at jeg var censor ved et mundtligt forsvar af et projekt ved et universitet, hvor den studerendes samlede præstation – mundtligt forsvar og skriftligt produkt – blev bedømt til karakteren 02. Da den studerende blev oplyst om sin karakter, blev hun meget fornærmet og sagde, at hun ikke ville have karakteren 02 men 00, fordi – som hun hævdede – så kunne få mulighed for at tage sin eksamen om.
Da censor og eksaminator meddelte hende, at karakteren var givet og ikke kunne ændres, fastholdt hun stædigt, at det var meget uretfærdigt, at vi således udelukkede hende for at få en ny chance for at forbedre sin karakter.
Til sidst kunne vi kun oplyse hende om, at karakterer ikke er til forhandling og vi måtte nærmest føre hende ud af eksamenslokalet, så vi kunne komme videre med de studerende, der ventede på at blive eksamineret.
Men sagen standsede skam ikke her. Den studerende klagede til studienævnet over den uretfærdige behandling, hun var blevet udsat for.
Hun fik dog ikke medhold i sin klage.
Læs hele Klavs Birkholms indlæg her…
Leif Jeberg