Lær et nyt begreb at kende: “Replikationskrise” – eller hvorfor videnskabsteori er vigtig!

De studerende stiller mig ofte spørgsmålet: Hvorfor skal jeg skrive om videnskabsteori i mit bachelorprojekt eller speciale? Det er svært og jeg forstår det ikke?

Al forskning handler grundlæggende om at undersøge virkeligheden, at søge ny viden og blive klogere på menneskelivet og den kontekst, det leves i. Et bachelorprojekt eller et speciale er et lille stykke forskning, hvor de studerende på vores universiteter (og i et vist omfang ved professionshøjskolerne) skal demonstrere, at de behersker de grundlæggende principper for god forskning; det at undersøge en problemstilling gennem valg af relevant metode og teori, at kunne analysere, diskutere og konkludere, og ikke mindst at tage stilling til validiteten og reliabiliteten af de fundne resultater.

Forskning handler altså om at undersøge virkeligheden, men hvilken virkelighed? Og hvilken virkelighed, er netop, hvad videnskabsteori handler om. Faktisk er videnskabsteori egentlig teorien om teorier. Det er nemlig ikke ligegyldigt hvilken metode eller hvilke teorier, man vælger at bringe i spil ved undersøgelsen af en give problemstilling.

Det afhænger nemlig af den virkelighed, hvori en problemstilling optræder. Er problemstillingen fx indenfor det naturvidenskablige domæne, er virkeligheden realistisk, hvilket vil sige, at virkeligheden eksisterer uafhængig af menneskets eksistens. Er problemstillingen derimod i det humanistiske domæne er virkeligheden subjektiv og konstrueret, dvs virkeligheden er som den italesættes af mennesker i en given kontekst. Altså eksisterer virkeligheden i dette tilfælde kun som en sociale konstruktion i relationen mellem mennesker.

Men uanset hvilken videnskabsteoretisk tilgang en forsker har valgt ved et konkret forskningsprojekt, gælder den helt grundlæggende regel, at et forskningsresultat skal kunne gentages af andre for at kunne anerkendes som validt og reliabelt.

Og så tilbage til “Replikationskrise”:

Robin Vickery, Projektchef i Copenhagen Dome – Videnscenter for Socialøkonomi, har i dag i Mandag Morgen en fremragende artikel, hvor han giver en række eksempler på, hvordan anerkendt forskning grundlæggende har forbrudt sig mod det helt grundlæggende forskningsprincip om, at et forskningsresultat skal kunne gentages af andre, og når de ikke kan det, har vi en Replikationskrise, når forskningsresultaterne alligevel bliver anerkendt som god forskning.

Når man har læst artiklen, må man spørge sig selv, om de nævnte forskere helt har glemt at forholde sig til hvilken virkelighed, de faktisk har undersøgt. Noget tyder på, at “gamle” forskere en gang imellem bør komme på et videnskabsteoretisk genopdragelseskursus.

Læs artiklen her og bliv klogere…

God læselyst
Leif